Har I som mange andre travle børnefamilier svært ved at finde på ting at beskæftige jeres børn med enten i hverdagen eller især når ferien melder sin ankomst, og turen går med en tætpakket familiebil, til den klassiske feriedestination i sydenssol.

Det kan for selv den mest garvede børnefamilie, være sin sag at få pakket, komme afsted og så i de mange timer i bilen, sørge for at børnene på bagsædet opfører sig ordentligt, og vigtigst af alt at de er underholdt mest muligt.

Vi har samlet fem gode og sjove apps, som er gode at have ved hånden som børnefamilie, især når der mange timer som skal fordrives:

 

  • DRTV”-appen er gratis og sikrer en masse underholdning og public service for både de store og små.
    • For de mindste (0-3 år) er der “Minisjang”
    • For de lidt større børn (4-8 år) er der “Ramasjang”
    • For de endnu større børn (9-14 år) er der “DR Ultra”

 

  • E-reolen er bibliotekernes online arkiv og database. Den er gratis og er fyldt med e- og lydbøger for både børn og voksne.

 

  • Toca Boca World er en underholdnings-app, som børnene med sikkerhed vil elske. Her kan de konstruere en verden, lave og indrette deres egne huse, skabe deres egne karakterer og meget mere.

 

  • Albert er en samling af meget populære læringsapps, der kombinerer underholdning og læring på utallige måder, uanset forudsætninger og tempo. Udviklerne består af erfarne lærere, pædagoger og forskere. Deres vision er, at ingen børn skal tabes i skolen. Alle børn er forskellige og skal have muligheden for at lære nye ting på mange sjove og forskellige måder.

 

  • Minecraft er en fremragende spil-app, der stimulerer børnenes kreativitet. De skal udforske en verden fuld af flerdimensionelle figurer. Verdenen er desuden fyldt med væsener, planter og andre genstande. Man kan kæmpe mod onde skabninger, lave minedrift, skabe kunstværker og utallige andre ting.